Denne side er indgangen til de øvrige tjenestegrenes sergentskoler.
I foreningen har vi begrænset viden om disse, men håber du, som måske selv har gjort tjeneste på en af disse skoler, vil være behjælpelig med at udvikle viden om den enkelte skole.
Kommer der en del materiale om den enkelte skole er vi også klar til at oprette en særskilt side til dette.
Artilleriet
Denne våbenart har sandsynligvis den ældste historie hvad angår struktureret uddannelse af befalingsmænd i Hæren.
I 1722 oprettedes “skriveskolen” hvor underofficerer og menige blev undervist, senere, i 1768, oprettedes “Artilleriskole” hvor underofficerer blev undervist i våbenfaget.
1816 blev “Det kgl. Artillerikorps’ Underofficersskole” oprettet. Oprindeligt blev drenge i 12-14 års alderen optaget på denne skole, som senere kunne hverves til underofficerer. Denne skole eksisterede frem til 1912
I hærloven af 1842 blev det bestemt at hvert Artilleriregiment skulle oprette en underofficersskole, hvilket ændrede sig i 1854 og det blev samlet til en skole under 1′ Artilleriregiment.
I 1922 blev de forskellige skoler samlet til “Feltartilleriets Befalingsmandsskoler”, og og senere “Artilleriets Befalingsmandsskoler”. Fra 1922 kom denne skole under direkte styring af Generalinspektøren for Artilleriet.
I et øjebliksbillede fra 1932 består skolerne af en løjtnants-, oversergent-, sergent-, kornet- og korporalskole.
Kilde: OL Lunn C.D.O., Danmarks Hær bind 2, 1935
Ingeniørerne
Efter oprettelsen af egentlige ingeniørtropper, kort før de Slesvigske krige, var uddannelsen af underofficerer indledningsvis et samspil mellem til lejligheden oprettede klasser og uddannelse på Artilleriets underofficerselevskole.
Med omorganisering af Hæren i 1867 blev der oprettet årlige korporals- og sergentskoler i mere faste former.
Fra 1922 blev der uddannet underofficerer til både ingeniørerne og telegrafenhederne på “Pioner- og Telegrafskolen”.
Kilde: OL Deleuran C.V., Danmarks Hær bind 2, 1935
Trænet
I starten af Trænets officielle levetid (fra 1867 oprettedes enheder i fredstid) var det en del af Artilleriregimenterne, hvorfra trænets underofficerer også kom fra i en form for rotationstjeneste.
I 1880 frigøres Trænet fra Artilleriet kommandomæssigt, selvom der stadig er en del understøttelse bemandingsmæssigt. Samtidigt opstår der også en egentlig befalingsmandsskole ved Trænet, som dog nedlægges i 1922 grundet generelle reduktioner i Forsvaret.
Kilde: OB Leschly E., Danmarks Hær bind 2, 1935
Militærpolitiet
Telegrafen
I Hærloven af 1922 oprettedes “Pioner- og telegrafskolen”, under kommando af chefen for 3. Pionerbataljon.
Rytteriet
I 1881 oprettes “Rytteriets korporal-, sergent- og secondlieutenantsskole” ved 5 Dragonregiment i Randers.
Siden har skolen skiftet lokation til bl.a. Jægersborg kaserne og siden Næstved, hvor den også har skiftet navn til “Rytteriets befalingsmandsskoler” og fra 1932 til “Rideskolen og rytteriets befalingsmandsskoler”
i midten af 1930’erne uddannes der på skolen underofficerer til henholdsvis ryttere, cyklister og panservogne. Efter uddannelsen var der tjenestepligt på 5 måneder for ryttere og 1 år for cyklister og panservognsfolk.
Overgangen fra rytteriet til panserskoler mangler vi stadig at beskrive
Kilde: OB Giersing A.E, Danmarks Hær bind 2, 1935
Andre skoler
Hærens Flyveskole
Der var ikke generelt krav om befalingsmandsuddannelse for at blive optaget som flyverelev eller observatørelev, men da man samtidigt ønskede observatørerne skulle have militære kundskaber, skulle disse de facto have gennemgået en kornet eller sergentuddannelse.
Hærens flyvetroppers korporalsskole
Denne skole blev oprettet med Hærloven af 1932 og uddannede befalingsmænd, der skulle tage sig af den tjeneste som ikke omhandlede selve flyvningen, og der blev også uddannet til ballonparken. Uddannelsen var ½ årlig og havde karakter af infanteriuddannelse.
Hvornår skolen blev nedlagt eller overført/oprettet under flyvevåbnet mangler vi oplysninger om.
Kilde: KN Braunstein K.A.W, Danmarks Hær bind 2, 1935
