I løbet af 1920 blev den nordlige del af marinestationen, sidst kaldet Skolekasernen, gennemgribende istandsat og indrettet til skole og behandlingssted for sønderjyske krigsinvalider. Bygningen blev indrettet med operationsstue, røntgenlokaler, sygestuer, laboratorium, proteseværksted og genoptræningsværksteder. Krigsinvalideskolen lukkede i maj 1925. Den 1. oktober 1926 flyttede Fodfolkets Sergentskole ind på kasernen. I 1932 skiftede skolen navn til Fodfolkets Sergent- og Oversergentskole.
Efterfølgende en række billeder fra 1920erne til 60erne. Den eneste historie, de fleste billeder har, er hvad der står på bagsiden af billederne.
“Til hest fra venstre, premierløjtnant S.U.M.T. Madsen, oberstløjtnant Hjort, kaptajn Bennike og general Andersen. Stående premierløjtnant Gebecke (senere skolechef).
I baggrunden Ladegården og Savværket.
Officerer og befalingsmænd tjenstgørende i Sønderborg. Billedet er taget i Haderslev, 1925
Premierløjtnant K.T. Gebecke, kaptajn P.M. Troels Scmidt og ukendt løjtnant, Sønderborg 1929.
PL Gebecke blev siden selv chef for skolen.
Nordre Kaserne, Fodfolkets Sergentskole 1926-1932.
Sergentskolen delte kasernen med forskellige bataljoner i lang tid og nordre kaserne var skolens del af kasernen.
Ved skolens forlægning til Sønderborg blev de to største bygninger benævnt henholdsvis “regimentskasernen” (søndre kaserne) og “skolekasernen (nordre kaserne).
Frem til 1940 gennemgik Sønderborg Kaserne en del ombygninger så forholdene kom til at passe bedre til den uddannelse der foregik. Således blev der opført et eksercerhus, hvor man for første gang anvendte selvbærende betonbuer til understøttelse af taget i offentlig regi. Op til lukningen af kasernen i 2014 rummede dette eksercerhus sergentskolens værksteder og depoter.
Hovedindgangen, i midten af bygningen, eksisterer ikke i dag.
2. Regiments Musikkorps på Sønderborg Kaserne i 1924. Med taktstokken er det den nyudnævnte musikdirigent Tage Juul Christoffersen, der et par år senere kom til 5. Regiments Musikkorps i Vordingborg og var dér helt til 1951. (Foto fra Niels Elsborg)
En belægningsstue på Sønderborg Kaserne i 1920erne
Billeder fra sergentskolen i 1930erne.
I 1932 genindfører man oversergent graden og skolen skiftede navn til Fodfolkets Sergent- og Oversergentskole.
Hjemførelsen af 115 danske patrioter der døde i tysk fangenskab
Den 9 juli 1947 modtages 115 kister ved Kruså grænsen, klokken 1430, efter at der forinden var afholdt en højtidelighed i Mørvig. Transporten af kisterne fandt sted på lastbiler, der ad følgende rute førtes gennem Sønderborg.
Dybbølgade, Broen, Jernbanegade, Perlegade, Rønhaveplads, Helgolandsgade til kasernen, hvor kolonnen ankom kl. 1700.
Sønderborg Danske Samfund havde opfordret byens borgere til at strø grønt på ligtogets rute. Mange danske Sydslesvigere og gæster fra hele landet modtog allerede ved Kruså kolonnen, ligesom adskillige fra Forsvaret, Modstandsbevægelsen, Regeringen og Folketinget var til stede. Der taltes bl.a. af Biskop Noack.
På kasernen blev kisterne båret ind i gymnastiksalen indtil dagen efter den 10 juli 1947, hvor de førtes videre til deres sogne.
filmcentralen.dk (ca. 16 min inde i videoen)
Oplysningerne er indhentes hos Hr. Eitel Christensen, Lokalhistorisk Arkiv, Sønderborg
Fodfolkets Befalingsmandsskole 1947-1948 (Billederne er skænket af Brian Brodersen, som havde et familiemedlem, der gik på skolen dengang)
Sergentskolen i 1950erne
Premierløjtnant Gott-Hardsen
Overofficiant Olesen, senere regnskabsfører
Kaptajn Hussted og oberstløjtnant Gebecke
Feriedrenge fra Sydslesvig betalt af elevfonden 1951
Sergentskolen i 1950erne. Bemærk at soldaterne benyttede en del britisk materiel i denne periode.
Infanteriets Befalingsmandsskole 1966.
Ivan Peter Lindegaard, sergentelev 1966 fortæller:
De første 2 måneders grunduddannelse på ”den tunge skole” var overstået, og vi var nu blevet opdelt efter de specialfunktioner, som vi skulle uddannes til at virke i, når vinklerne kom på plads.
I modsætning til visse af de andre specialfunktioner – dyssekanon, morterer, reccer mm – blev os i stabssektionen mere uddannet til SELV at kunne fungere i funktionen end til at skulle lære andre om vores funktion.
Vi fik – selvfølgelig – et godt sammenhold, og det betød også, at vi gik i byen sammen, når der var tid / og råd til det.
Vi gik dengang ALTID i uniform, når vi travede ud i byen. Vi var stolte af vores uniform, og vi følte, at vi i Sønderborg og omegn blev respekteret for det, som vi var, – nemlig nogle jordbundne, solide eksemplarer af den gode gamle danske landrace.
Man skal huske, at det netop var på det tidspunkt, at ”provo-bevægelsen” / ”hippierne” tonede frem, – og os fra kasernen stod vel nærmest for det modsatte.
Det gamle foto, som jeg har fundet frem, viser fra vestre mod højre Henriksen, Thorst og Lund. Jeg mener at kunne huske, at vi her gik ad Østergade med Perlegade i baggrunden. Bemærk venligst pressefolderne.
Jeg vil her nævne, at Lund, der normalt var en meget afdæmpet person, kunne komme op i det røde felt, hvis vi andre dødelige dristede os til at sige, at han var ”GARDIST”. Det var han i hvert fald ikke, han var GARDER.
(I diverse ordbøger, står der, at en garder og en gardist er det samme!!)
