Denne side er skrevet med udgangspunkt i mailkorrespondance med Birger Rosendal og den bog han har skrevet (1), om sin tid i Forsvaret i slut 50erne, samt telefonsamtale med Birgers ven Niels Jørgen Degn, som var elev på Kronborg kort efter Birger.
Begge var elever på Kronborg i 1958-59
Sergentskolen på Kronborg lå ikke på selve slottet men i de bygninger, der lå syd og vest mellem voldene.
Stregtegningerne, som venligst er stillet til rådighed af Slots- og kulturstyrelsen, viser hvilke bygninger der blev anvendt af skolen.
Tiden på Kronborg blev opfattet som en hård tid, med stor fokus på både teoretisk og praktisk uddannelse, samtidig med der foregik en opdragelse af de kommende sergenter på forskellige områder.
“Fysisk blev vi sergentelever heglet igennem, ofte brutalt, og omkring det teoretiske blev terperi en del af vor dagligdag … … sergentskolen på Kronborg var indbegrebet af en lang psykisk og fysisk nedtur.” (Rosendal, s. 47)
Men samtidig giver Birger og Niels også udtryk for at tiden hærdede dem og gjorde dem parate til at tage ansvar for deres tid som sergenter.
Uddannelse
Grundlæggende skulle sergenten udfylde to roller, at uddanne en gruppe af soldater og føre samme soldater i felten (ikke så forskelligt fra sergentens opgave af i dag).
Eleverne blev inddelt i delinger efter hvilken enhedstype de skulle hjem til. I praksis betød det at man kunne indgå i enten let maskingevær-, tung maskingevær-, kanon- eller morter delinger på skolen. Birger indgik i let maskingevær delingen, 5. deling, med Madsen maskingeværet og 60 mm fodfolksmorter.
Af eksamensbeviserne for Niels Jørgen og Birger fremgår det hvilke fag der blev opfattet som væsentlige for bedømmelsen (13 skalaen er anvendt). Felttjeneste, eksercits og våbenlære samt signaltjeneste og tjenestekundskab går igen, herunder også en vægtning mellem fagene, hvor nogle talte dobbelt og tredobbelt.
Udover de “hårde” målbare fag var der også mere subjektive bedømmelser på karaktebladene, såsom “anlæg til at være sergent”, “flid” og “forhold” (hvad sidste begreb dækker over er ikke helt afklaret, men kan være antallet af indberetninger o.l.).
Instruktørvirkets kerne var “vise – forklare – øve” hvilket kan genkendes i i de lektioner i dag, der har en stor andel af færdighedstræning. Instruktøren skulle kunne sin faglighed for at foregå som eksempel for soldaterne.
Samme tilgang ses i føreruddannelsen, hvor begrebet “følg mig” både fortæller hvad der forventes af gruppeføreren i kamp, men også giver resonans til 2022, hvor samme begreb går igen ved sergentuddannelsen. Selv 5 pkt. befalingen (situation, opgave, udførelse, logistik og signaltjeneste), førerens strukturredskab, har samme struktur som i dag.
En del af uddannelsen drejede sig også om egentlig opdragelse. Anstand, som Birger beskriver det, drejede sig både om militær adfærd og civil adfærd, sat i relation til samtidens normer for god opførsel.
“… at man aldrig går med hænderne i lommen og hvis man “har pige” på, skal den krumme arm være den venstre, så man kan hilse med den højre osv..”
“… aldrig at gå efter en dame op ad en trappe ,,, ,,, at have sin borddame til højre, at trække stolen ud for hende. ,,,” (Rosendal, s. 70)
Lærerene
Hver deling havde en kaptajnløjtnant og en overfenrik som lærer. De fleste lærere blev opfattet som dygtige, men der var dem imellem som, efter elevernes opfattelse, nærmest havde sadistiske tilbøjeligheder. Birger beskriver det som at nogle lærere blev sendt fra regimentet til skolen for at “dampe lidt af”.
Eleverne blev ofte “indmeldt”, i dag bruges begrebet “indberettet”, om selv mindre forseelser. Disse indmeldelser skulle afgøres af skolechefen, oberst Lyng, og straffen bestod oftest af ekstravagter.
Birger fortæller han flere gange var på gulvtæppet hos skolechefen, en af gangene var på baggrund af kaptajnløjtnanten mente det var Birgers tur til en skideballe, og det der blev sagt var “7, Rosendal, De er kraftedeme grim, de er indmeldt”, og med den uddybende forklaring kunne Birger så stille hos skolechefen.
En del af de prøvelser eleverne blev udsat for, var en test af hvornår lærerne kunne presse dem psykisk og finde de svageste, til hjemsendelse.
Niels Jørgen fortæller om en episode, hvor en af lærerne var på nakken af delingen en af dagene, og til sidst ville to af eleverne være korporlige overfor læreren. De blev sendt tilbage til regimentet efterfølgende.
Et par af de andre episoder Birger nævner i sin bog er eks. vis 5. delings ring, som opstod og kunne ses lang tid efter, da kaptajnløjtnanten fandt på, at delingen skulle løbe i en stor cirkel rundt om ham, og henholdsvis falde ned og kravle eller rejse sig op og løbe på hans kommando. Det stod på et par timer.
Et andet eksempel er, når delingen skulle cykle de 7 km hjem fra øvelses terrænet, i Hellebæk Kohave (hver elev fik udleveret en tjenestecykel på skolen). På strækningen langs kysten er der flere høfder, der rager ud i Kattegat. Det skete ofte eleverne blev beordret til at tage cyklen på nakken og vade rundt om flere af høfderne på vej hjem
Afslutningen
På et tidspunkt er man jo i mål, med bestået eksamen og nye vinkler på ærmerne.
Inden eksamen skulle der være skolebal, med kærester/koner, og med skolechefen for bordenden. De der ikke havde en kæreste var der også råd for, da det jo skulle gå op. Skolen havde aftale med flere sygeplejeskoler og om aftenen rullede det ind med flere busser. Festen forløb som man kan læse af programmet her ved siden af, men der var naturligvis behørig overvågning fra officerernes side, og besøg på volden var strengt forbudt. Som Birger skriver, man var ikke interesseret i faderskabssager i Hæren. Efter festen rullede busserne hjem igen med sygeplejerskeeleverne.
Eksamen bestod både af teori og praksis. den teoretiske del omfattede feltforhold, føring, terrænforståelse, krigsspil, panserkending, radiotjeneste m.m., den praktiske bestod blandt andet af en tre dages feltøvelse.
Om man var bestået eller ej måtte man en tur omkring kaptajnløjtnantens kontor for at få at vide. Birgers tilbagemelding lyder som følger: “7. Rosendal, De er blevet nummer 27 af 96. Det er kraftedeme flot. Nu kan lillemor fælde en tåre og gamle bedstemor rokke en ekstra volte i gyngestolen. Træd af.” Så var den audiens overstået.
Resten er næsten som det sker i dag, med en afslutningsparade og udlevering af eksamensbeviser og ordene “Som sergenter, træd af”.
Birger Rosendal har været på Kronborg sommeren 2022 og taget billeder fra den gamle skole med kommentarer.
Øverst: Den sidste bro og Porten til selve slotsområdet. Når vi kom marcherende til broerne (der var to) blev der kommanderet ”ude af trit”. Man var bange for, at de gamle broer ville lide under taktfast march. Efter porten drejedes skarpt til højre for at komme til selve kaserneområdet.
Næstøverst: Hovedbygningen, der dengang havde en kvist med flagstang. I stueetagen var der vagtstue til højre. Bygningen rummede to belægningsstuer, kontorer samt diverse klasselokaler, parole sal og øverst oppe skolechefens kontor.
Næstnederst: Bygningen efter hovedbygningen var i stueetagen officer messe og på førstesalen Fenrik messe.
Nederst: De to bygninger der rummede elevernes belægningsstuer samt klasselokaler. Bygningerne ligger klemt inde mellem voldgrav og volde. Ved den nedre gavl af bygningen mod voldgraven, lå i en separat bygning, der var skolens arrest.
Syv km fra kasernen ved Hellebæk, lå den store øvelsesplads der omkransende Hellebæk Avlsgård, som forsvaret overtog i 1953. Pladsen var på ca. 100 ha og udgjorde med friarealer, remisser og enkeltstående træer, en å og moseareal et perfekt øvelsesområde. Der var et mindre græsområde mellem bygningen og træerne til højre, der blev anvendt til ”særlige øvelser”. Øvelsesområdet lå mellem skovområdet Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov. Også skovene indgik i øvelsesområdet, hvor vi bl.a. øvede fremrykning i spredt orden, sikring af bivuakområde, snig- og kamppatrulje og brugen af kort og kompas. Området og gården blev i 2001 overdraget fra forsvaret til Naturstyrelsen, hvorefter arealet blev udvidet til ca. 300 ha og kaldes i dag for Hellebæk Kohave.
Billedet udlånt af Hellebæk Avlsgård Historiske Forening.
Våbenproduktion
Når vi kom på vore tjenestecykler på vej ud til øvelsesområdet og inde i Hellebæk By drejede til venstre fra Strandvejen, kørte vi gennem et af de første industriområder, der var etableret i Danmark, Det havde relation til hæren og var etableret af Christian den IV i 1598, hvor han lod opføre en Hammermølle her. Møllen var drevet af vandkraft. Siden 1601 blev der på møllen fremstillet løb til geværer og pistoler, 3-6.000 enheder om året. Senere fik møllen navnet Kronborg Geværfabrik. Samling til færdige enheder foregik andre steder, men de færdige våben blev prøveskudt på en speciel skydebane, der også lå i området. Der blev også fremstillet kanoner.
Nederst: På dette kortudsnit fra Helsingør Lokalhistoriske Arkiv ses til højre beliggenheden af den såkaldte lille eksercer plads, der var beliggende tæt ved slottet.
(1): Rosendal, Birger, Fra drengerøv til mandfolk – på 24 måneder, (2017), Forlaget Ådalen, Egå.
