Siden 1970 har Hæren haft nogle standard lærebøger som grundlag for instruktør uddannelsen.
Det seneste skud på stammen er “Instruktør i Hæren”, som blev udgivet i 2022, og i disse moderne tider består både af en egentlig bog og så en internetside, hvor sergentelever, urutinerede og rutinerede instruktører kan få opfrisket nogle grundprincipper og metoder.
Bogen blev til på baggrund af et ønske fra Hærens enheder om en håndbog der fokuserede på praktiske elementer som at lave en plan for lektionen, forklaring af undervisningsmetoder og deres praktiske anvendelse.
Den skal supplere udgivelsen fra 2015, “Instruktørvirke i Forsvaret”.
“Instruktørvirke i Forsvaret” blev til i løbet af 2014/15 og endelig udgivet i 2016. Den skulle adressere den virkelighed som Forsvarets uddannelser skulle rette sig i mod, da Forsvaret valgte at beskrive sine uddannelser i forhold til begreberne i “kvalifikationsrammen for livslang læring”, et fælleseuropæisk projekt, som strækker sig ud over alle uddannelser .
En ramme som foreskriver at uddannelser skal sættes i niveau i forhold til hinanden og skal beskrives som målstyret læring (læring som er beskrevet ved hjælp af mål, der skal præcisere i hvilken grad der opnås tilfredsstillende resultater ved endt uddannelse).
Netop målstyret læring er det koncept Hæren har benyttet i sine uddannelser i årtier, så den del er kendt stof, men der er nogle nye begreber og beskrivelser som har aflyst nogle af de gamle, hvilket har været udfordrende at håndtere for nogle de grupper, der er vokset op med de gamle.
Endelig var det også en lejlighed til at få kigget på den pædagogiske forskning og udvikling, der har fundet sted siden de tidligere lærebøgers oprindelse, blandt andet samfundskulturens udvikling og dens påvirkning på moderne unge, og dermed opdatere den grundviden som instruktøren skal have for at forstå hvordan han skaber den stærkeste læring hos sine soldater.
“Undervisning i praksis”, eller UIPen som den kaldes i folkemunde, har været grundbogen siden ca. 1980 og frem til 2016, for alle instruktøruddannelser.
Det lange tidsspænd betyder at underofficerer, uddannet før 2016, har haft denne som deres instruktørbibel i hele deres tjenestetid, for nogens vedkommende fra de de startede til de blev pensioneret. Lægger man dertil at UIPen står på skulderne af “Håndbog for instruktører”, udgivet af Infanteriets Befalingsmandskole i Sønderborg i 1970, så har næsten alle befalingsmænd (officerer som mellemledere), født mellem 1950 og 1995, haft bogens gennemgående læringssyn som udgangspunkt for deres pædagogiske virke.
Håndbog for instruktører, fra 1970, var starten på en lang tradition af centrale lærebøger om instruktørvirket for mellemlederen.
Man kan finde mange lighedspunkter mellem bøgerne, særligt da de fokuserer på metoder og struktur for uddannelse af soldater. Dette skyldes blandt andet konceptet om målstyret læring og en forholdsvis kort sergentuddannelse, som kræver stor fokus på instruktørens hurtige inkorporering af værktøjer, der kan give en omgående effekt i uddannelsen hjemme ved enhederne.
Det vil muligvis komme bag på nogen læsere, men alle bøgerne hviler faktisk på anerkendt civil litteratur, som er fortolket i rammen af Hærens behov. Disse litteraturlister kan findes bagerst i bøgerne.
